IMG_4761

Chardonnay “Flora”, Girlan

159 DKK

Alto Adige/Südtirol er berømmet for Italiens bedste hvidvine med en ‘kølig’ profil, der skyldes, at de hede, lavtliggende dalbunde typisk huser almindelige landbrug og frugtavlere, mens vinstokkene tager over, når man bevæger sig lidt op i højden

De håndhøstede Chardonnay-druer kommer fra topmarker i 450-500 meters højde nær vineriet i Cornaiano. Efter en kort maceration og blid presning gæres vinen på nye, store franske egefade på 1200 og 5000 liter, efterfulgt af ca. 10 måneders lagring og senere malolaktisk gæring på samme fade. Herefter hældes vinen fra fingæren, der nu har givet god dybde i aromabilledet og videre til gamle barriques, der ikke føjer yderligere træsmag til vinen, men mikrooxiderer den, så den udvikles og rustes til et langt liv på flaske. Denne vin besidder både fedme og fylde uden at give køb på mineraler og friskhed. Der er allerede nu – tidligt i denne vins livsforløb – masser af nydelse med duft og smag af Honeydew melon, citron, abrikos, friskkærnet smør og friske mandler. Eftersmagen er lang og snorlige, endnu uden lagringsaromaer, som vil komme med endnu et år eller to på flaske.

Dette er særdeles holdbar Chardonnay, så hvis man holder af fuldmoden vin, så kan Flora Chardonnay i en god kælder gemmes mindst 10 år fra høstår.

  • Producent: Girlan
  • Område: Alto Adige
  • Drue: Chardonnay
  • Alkohol:
  • Årgang: 2013
Category: . Tag:
Yderligere information
Anmeldelser (0)
  • lande

    Italien

  • Reviews

    There are no reviews yet, would you like to submit yours?

    Be the first to review “Chardonnay "Flora", Girlan”